IMG_01142.jpg               Velkommen til                      

  Sivskomandens hjemmeside

 

 

Sivskoproduktionen har været en vigtig del af min families liv. Jeg er vokset op med lugten af siv og lyden af knirkende sivsko. Tidligt gik jeg min far til hånde og klippede totter af sivskoen og tjente den nette sum af 10 øre pr. bund.

Jeg startede med at lave sivsko i 1990 efter min fars død for at holde håndværket i live, og det har vist sig, at der stadig er stor interesse for historien bag det gamle håndværk samt salg af sivskoene. Min store kærlighed til fjorden, naturen og området langs Randers Fjord med jagt og fiskeri har inspireret mig til en række bøger, hvor handlingerne udspringer sig i og omkring fjorden. Senest har jeg skrevet og udgivet bogen, Kanonsnedkerens Søn. Den koster 100 kr. og kan bestilles via webshoppen. Du kan også læse og købe de andre bøger, som jeg har udgivet ved at klikke her.

Derudover er jeg også ude at holde foredrag. Disse foredrag handler om Randers Fjord samt historier og anekdoter om de skæve eksistenser, som har befolket og levet i området igennem tiden.

Historisk billede om sivsko fra Uggelhuse fundet. Det viser, hvad der sker i den lille landsby, når sivskohøsten er kommet i hus. Se det i galleriet.

Se produkter  i galleriet

Min fortælling

Fra siv til sko

Galleri

Webshop

Comments are closed