Fra siv til sko

Der findes to steder i Randers fjord, hvor planten søkogleaks gror i Dronningborg bredning og i bunden af Grund fjord tæt på udløbet af Allingåen. Søkogleaks er en 3,5 høj plante, som vokser i næringsrige søer og fjorde. Den betragtes som halvgræs med trinde svampede stængler. Planten vokser på blankt og lavt vand. Søkogleaks er desuden vigtig for guldsmedelarverne, idet de benytter det slanke stængler til at kravle op af, når de står foran forvandling fra larve til Guldsmed. Frøstandene er et vigtigt foder for krikanden, som fouragerer mellem siv poldene.

I Uggelhuse kalder vi ikke planten for søkogleaks, men i stedet for ”Sivi” eller slet og ret siv.

Høsten af siv starter i den 15 juli, og foregår fra båd. Typisk sejler man til det område, hvor man vil høste. Man søger at afpasse det, så man ankommer med fald vande. Sivene høstes med segl, hvilket er en langskaftet segl, typisk lavet af spidsen på en hjølje eller le.

Det er hårdt arbejde, da høsten foregår i vand til midt på lårene. Når der er skåret tilstrækkelig store mængder af sivene, læsses de op i båden, og bliver bundet til neg. Når jeg er i gang med sivhøsten, bruger jeg i reglen en lille uge til høsten. Jeg skærer fire trav dagligt, hvilket er firs neg, som så sejles til Uggelhuse, og ligger i stak, indtil jeg er færdig med at høste. Negene bringes derefter hjem til det gamle slagteri i Uggelhuse og stilles til tørre. Tørringen foregår over et par uger til en måned. Det er meget afhængig af sommervejret, siv tørringen kræver megen sol og blæst. Når sivene er færdigtørret er de knaldgule og skraldrer, når de smides på jorden. Derefter kommer de på loftet i tørt hø, hvor de ligger, og er klar til brug.

Dagen før de skal bruges, tages neget ned fra loftet, og blødes op med vand, pakkes ind i plastic, og ligger natten over. Næste dag har de suget vand til sig og er bløde og smidige, så der kan flettes en fletning, som passer i tykkelse til den størrelse sko det skal ende med. Fletningen er meget vigtig, den skal have en jævn og fast konsistens og tykkelsen må ikke afvige, da størrelsen på skoen så vil variere.

Når fletningen er færdig, skal bunden af skoen stikkes, som min far altid sagde. Der går cirka tre meter til en sivsko. Når bunden er færdig kan man begynde at sy skoen. Når skoene er færdigsyet, så skal den blokkes og bankes i facon. Der er ikke forskel på højre og venstre, den forskel kommer først ved brugen af skoen. Efter syningen sættes skoene til tørre, og når de har hængt et par dage, er de klar til at komme på hylden.

Når man tager et par sivsko i brug, vil man opleve, at de er hårde at bruge i starten. En måde hvorpå man kan lette brugen af dem, er at fugte dem en smule, måske gå med våde sokker en times tid, eller man kan fugte det øverste af skoen. Sivene suger vandet til sig, og bliver bløde. Når man har gået med skoene i et par timer, har de antaget fodens facon, og er i princippet et fodaftryk af ejermandens fødder. Sivsko er varme og masserer fødderne ved brugen.

Sivsko benyttes stadig af mange unge såvel som gamle. I gamle dage på krudtværket i Frederiksværk benyttede arbejderne sivsko for at undgå gnister under krudt produktionen.

Jeg har leveret sivsko til et kloster i Washington, hvor munkene benyttede sivsko, når de var til bøn i klosterkirken. Mine sivsko har desuden medvirket i et afsnit af ”Klovn”, spillefilmen ”Kærestesorger” af Nils Malmros samt været en vigtig ingrediens i en modemesse i Berlin, hvor temaet for den danske kunstner Mads Dinesen var den nordiske kultur.

Sivhøst